Dette indlæg er sponsoreret og betalt for af den virksomhed eller de virksomheder, der linkes til i indholdet.

  • Skal du bukke dine øjenvipper?

Har du flade øjenvipper, der ”stritter ned ad”, så er det ikke raket-videnskab, at en øjenvippebukker kan hjælpe dig langt. Buk vipperne godt, inden du påfører mascara (!), så de bliver bukket flot opad. Bukker du vipper efter du har påført mascara, vil man ofte kunne se det på mascaraen. Og du risikerer at dine vipper knækker.

Har du derimod i forvejen bukkede vipper, der allerede buer flot opad, så ville jeg undlade at bukke vipperne. Min erfaring med at bukke i forvejen buede vipper er, at vipperne ofte kommer til at bue ind mod øjenlåget. De bliver altså for meget buede. På den måde vil de går mod øjenlåget, hvilket kan få mascaraen til at smitte af på øjenlåget og efterlade en mørk skygge. Samtidig synes jeg også, at det kan få vipperne til at se kortere ud.

  • Skal du have en mascara der er ”våd” eller ”tør”?

Der er stor forskel på konsistensen af mascara. Nogle er meget våde, andre er mere til den tørre side.

Hvis du har lange eller meget tynde vipper, vil jeg anbefale at du bruger en mascara, der ikke er for våd. En våd mascara vil få tynde eller meget lange vipper til at ”falde sammen”, og begynde at vende nedad.

Har du derimod meget fyldige eller korte vipper, så vil jeg vælge en lidt vådere mascara. En tør mascara på korte eller fyldige vipper vil hurtigt give udtrykket af, at vipperne klumper sammen. En vådere mascara vil gerne kunne skille dine vipper bedre. Og den vil kunne få fat helt ud på spidsen af vippen, så det ligner, at man har længere vipper.

  • Mascara til de øverste vipper er ikke altid god til de nederste vipper

Jeg har ofte prøvet, at en mascara, ikke er optimal både til de øverste og nederste vipper. En mascara kan få mine øverste vipper til at se utroligt lange, fyldige og flotte ud. Men så snart jeg påfører den på de nederste vipper, så ligner mine øjne benene på en edderkop, ellers trækker de mine øjne ”nedad”, så jeg ser træt ud.

Mascara til de nederste vipper skal ofte ikke have nær så meget ”power”, som en mascara til de øverste. Selvom det virker helt fjollet, at købe en mascara kun til de nederste vipper, så kan det ofte gøre en stor forskel for det samlede look.

Bliver dine nederste vipper for lange, så ligner det, at dine øjne hænger nedad. Får de for meget fylde, ligner det at du har en mørk skygge under øjet. Generelt bør der være mere pang-effekt på de øverste vipper end på de nederste.

  • Byg mascaraen op i de rigtige trin

Når jeg påfører mascara bruger jeg ofte to forskellige bare til de øverste vipper. Ellers bruger jeg én mascara og lægger den på i flere trin.

Først bruger jeg en mascara, som virkelig får det maksimale ud af længden på mine vipper, så jeg er sikker på, at de kommer til at se lange ud. Herefter går jeg ind med en mascara, der giver mere fylde. Ellers bruger jeg den samme længde-mascara og lægger et lag mere, for at få det ekstra fylde.

Hvis man først opbygger volumen på vipperne er det næsten umuligt, at få længden på bagefter.

  • Find en mascara der passer til DINE vipper

Lige meget hvor mange gode råd jeg giver, så er vi alle forskellige. Mascara’er der virker fantastisk for mig, er ikke nødvendigvis gode for dine vipper. Derfor elsker jeg selv at teste mascara’er for at finde lige netop dén mascara, som er perfekt til mig.

Flotte øjenvipper kræver, at du finder en god mascara, som passer til dig. Dette kan gøres ved at læse reviews på mascaraer, fra folk, der har vipper, der minder om dine. Ellers må du ud i felten og teste løs.