Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

I de fleste husholdninger er det mandens job at tage sig af bilen og sørge for, at alting er i orden på den. Mange kvinder panikker ved synet af bilens motor, og har ikke den fjerneste idé om, hvad de forskellige dimser og ledninger er til. Der er dog ingen grund til panik, for bilpleje er langt fra så bøvlet, som nogle kvinder gør det til. Faktisk er mange af tingene ganske ligetil, lige så snart du ved hvad du skal.

Hvis din bil trænger til at få skiftet olie, er der ingen grund til at køre bilen til mekaniker eller til at få manden til at fikse det. Det er nemlig noget du sagtens kan klare selv, og her får du en lille og nem guide til, hvordan du gør:

Først og fremmest skal du have løftet bilen fra jorden. Dette kan du enten gøre ved hjælp af en rampe eller en donkraft. Hvis du vælger donkraften, skal du huske at sætte noget under. Det er en fordel at tænde for motoren i omkring 3 minutter, så olien bliver varmet lidt op. Imens olien bliver lunet op, kan du passende finde det værktøj du skal bruge. Du skal bruge en ny motorolie, eventuelt et nyt oliefilter, en skål eller gryde, en avis, skruenøgle og lommelygte. Med dette udstyr er du klar til at skifte olie.

Motoren skal være slukket, du skal fjerne dækslet i motoren og under bilen skal møtrikken til olien skrues løs. Husk at lægge skål og avis under, da det godt kan svine lidt. Når al olien er sivet ud, er du klar til at sætte det nye oliefilter på. Når dette er påmonteret, kan du snart hælde den nye olie på. Husk at sørge for at bundproppen er skruet godt på, så al den nye olie ikke siver ud. I servicemanualen kan du læse dig frem til, hvor meget olie der skal på lige netop din bil.

Olien er klar til at blive hældt på, og herefter skal du blot skrue dækslet på igen. Når du starter bilen, skulle lyset for olietryk gerne slukke som det normalt gør, når du tænder bilen. Med det rette udstyr og en god motorolie, er det intet problem at skifte olien på bilen. Selvom det kan virke skræmmende, er det en ganske let proces, som du nemt kan klare på egen hånd.