Der er nogen der elsker at løbe eller gå i motionscentret og slet ikke kan få nok at dyrke motion. Hvis du er heldig er du en af dem, der bare ikke kan holde medlemskortet til centret i ro og slet ikke kan vente med at snøre løbeskoene og komme ud i skoven. Hvis du er ligesom de fleste af os, har du dog nok lidt sværere ved det, og skal tage dig alvorligt sammen.

Motion er nemlig for mange lidt kedeligt, især hvis det foregår med en stepmaster, et løbebånd eller er den samme løberute hver eneste uge. Men motion behøver slet ikke være så kedeligt, det har vi samlet en række eksempler på til inspiration, så du kan komme i den bikiniform, som du har gået og drømt om hele året.

Cykling

Her mener vi ikke at cykle til og fra arbejde eller cykle en tur ud af landevejen, men derimod at investere i en mountainbike og komme ud i skoven og mudderet. Der er mange der forbinder det med en mandesport, og man ser da også mange midaldrende mænd i lidt for stramt tøj, som man må springe for at undgå, hvis man går en tur i skoven.

Men saml’ et par veninder og kom ud og køre, jo mere beskidt og vådt jo sjovere er det. Det kan godt være, at det lyder som noget for dig, men vi vover den påstand, at du bliver bidt af det efter et par gange.

Trampolinen

Det er næsten en hemmelig form for motion, og mange forbinder det med underholdning for børn, men rent faktisk er det en rigtig god motionsform, og du kan sagtens få pulsen lige så højt op, som hvis du løber en tur, men det vil helt sikkert ikke føles lige så anstrengende. Det kan være på en stor havetrampolin, men det er naturligvis ikke givet, at du lige er i besiddelse af sådan en. Du kan også sagtens investere i en mindre trampolin som disse, der ikke fylder mere end de kan stå under sengen, og så tage den frem, når du skal motionere.