Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Tørbørstning er et gammelt skønhedsritual, hvor du børster kroppen med en tør naturbørste. Du kan også vælge en børste med kobbertråde, hvis du ønsker ekstra energi til kroppen. Efter tørbørstning er det altid en god idé at tage et bad og smøre dig ind i nærende plejeprodukter. Du kan få inspiration til de bedste fugtgivende produkter via en blog om kosmetik og sundhed.

Gode grunde til at tørbørste

Ved tørbørstning stimuleres nervesystemet og lymfesystemet, så du kommer til at føle dig mere energifyldt. Du kan mærke tørbørstning på huden i form af en prikkende fornemmelse, som får dig til at føle dig friskere. Derudover eksfolieres huden, så blodomløbet sættes i gang, og huden bliver blød og fri for døde hudceller.

Metoden er effektiv til at opnå en strammere og mere glødende hud, og den kan have en god effekt på appelsinhud, også kaldet cellulite. Hvis du har lidt løst maveskind efter en graviditet eller et vægttab, kan tørbørstning også her være en hjælp.  

Børst i retning mod hjertet

Ved tørbørstning af kroppen børster man altid i retning mod hjertet. Det kan tage få minutter eller længere tid, alt efter hvor grundig du ønsker at være. Børst altid på tør hud og med et tørt produkt, der ikke har været vådgjort. 

Du kan vælge at tørbørste dagligt eller ugentligt. Det bedste resultat opnår du ved daglig tørbørstning. 

Tørbørstningsrutine

Din tørbørstningsrutine kan for eksempel se ud som følger:

Start med at børste et par gange både over og under den ene fod, hvor du har mange nerver, der her stimuleres. Kør så i lange strøg op ad benet. Stræb efter at tage fem strøg i hver bane op ad benet eller mere, alt efter hvor meget tid du har. 

Du kan vælge at være mere grundig, når du når til lår og balder, hvor mange kvinder døjer med appelsinhud. Skift så til den anden side, og start fra foden og op.   

Bagefter kan du tørbørste over hænderne og under håndfladerne. Forsæt i lange strøg op ad armene. En side ad gangen. 

Fra brystet kan du nænsomt tørbørste i bevægelser ud mod armhulen. På skulderbladene kører du ind mod ryghvirvlen, og på ryggen og maven kan du tørbørste opad i lange strøg. Har du løst maveskind, kan du vælge at stramme det imens med den anden hånd. 

Afslut med et bad, og smør kroppen ind i plejende produkter.